Dansif

Rusland og landets udfordringer for institutionelle investorer


Henrik Gaarn: Russian gas in Europe (pdf)
Lone Høgholt: En vejrudsigt for det russiske marked (pdf)
Ole Spiermann: Restrictive Measures - Russian Federation (pdf)

Hør Leif Davidsen fortælle om russisk politik; Ole Spiermann forklare om de juridiske aspekter ved EU’s sanktioner rettet mod investeringer; Henrik Gaarn Christensen give en update på det europæiske gasmarked og Lone Høgholt give en dugfrisk vejrudsigt for det russiske marked.
 
Tid og sted: 12. marts 2015 kl. 15.00-17.00 Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V
 
Det er nu et år siden den latente konflikt mellem Ukraine og Rusland brød ud i lys lue med først annekteringen af Krim og siden separatistbevægelsen i Donbas-regionen. Kampene har dræbt mere end 5.000, herunder civile, og berørt mere end 5 mio. mennesker. Ukraine, der stod med betragtelige økonomiske udfordringer før krigen, kæmper for at undgå kollaps. Rusland oplever, at de strålende år med stigende oliepriser, er afløst af recession, rubel fald, stigende inflation og down grades udløst af EU’s sanktioner og en oliepris i frit fald. Senest har drabet på oppositionspolitiker Boris Nemtsov fået dramaet i russisk politik på verdens forsider. 


Russisk økonomi har de seneste år spillet en større rolle for Danmark gennem såvel eksport som investeringer. Sanktionerne og den økonomiske nedtur har derfor som følge både en direkte og indirekte betydning for danske institutionelle investorer. Det gælder for eksisterende investeringer og for nye, at de kan være berørt af EU’s sanktioner. 


Dansif vil med dette seminar tilbyde sine medlemmer et to timers overblik. Et overblik, der skal bringe os omkring russisk politik, de juridiske aspekter omkring EU’s sanktioner, konsekvenserne for det europæiske gasmarked i tilfælde af et russisk stop og seneste nyt om udfordringerne ved at gøre forretning i Rusland netop nu.

Program:

    Ruslands politiske situation
        v. Leif Davidsen, forfatter og tidl. korrespondent

    EU’s sanktionsregime rettet mod Rusland
        v. Ole Spiermann, partner Bruun & Hjejle

    Hvad betyder et stop for russisk gas for det europæiske gasmarked?
        v. Henrik Gaarn Christensen, senior trader, external portfolio management, DONG Energy A/S

    Vejrudsigt for det russiske marked
        v. Lone Høgholt, tidl. direktør, Corporate Services, Group Legal and Risk Management, Uhrenholt A/S og tidl. Bech-Brunn, Rusland


Tilmeld dig allerede i dag på
dansif@dansif.dk. Der er allerede mange tilmeldte, men endnu ledige pladser.
Videresend gerne invitationen til andre interesserede i din organisation. 

DANSIF | H.C. Andersens Boulevard 7, 1. | DK-1553 KĂžbenhavn V | Telefon +45 3332 4266 | Telefax +45 3332 4274 | dansif@dansif.dk